Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier kl. 9.22: Vestas stiger efter japansk atomkraftuheld

14-03-11 kl. 14/3 2011 08:34 | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Lundbeck 371,10 (-2,24%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | TORM 0,00 (0,00%)

Vestas går mod strømmen i et lidt surt aktiemarked. Problemer flere japanske A-kraftværker efter katastroferne i Japan har sat fokus på alternativ energi. Danske Bank er til gengæld en smule presset efter offentliggørelsen af detaljerne om bankens forestående aktieemission. De tre store europæiske aktieindeks åbner med fald på 0,3-1,3 pct., og det danske C20 taber 0,5 pct. til 459,86.

Vestas stiger 5,1 pct. til kurs 188,1. Vindmølleproducenten løftes efter eksplosionen på atomkraftværket i Japan. Det har sat fokus på sårbarheden ved atomkraft, og flytte opmærksomheden over på alternative energiformer som vindkraft og solenergi, siger aktiechef hos Sydbank Ole Kjær Jensen til RB-Børsen. Også andre vindselskaber stiger. Blandt andet stiger Nordex med tocifrede procenter.

Danske Bank falder 0,7 pct. til kurs 120,5. Danske Bank har offentliggjort detaljerne i bankens tidligere annoncerede emission. Den finder sted fra 22. marts til 4. april. Der udbydes aktier for 20 mia. kr. brutto og 19,8 mia. netto til en tegningskurs på 86 kr. Dermed er der en implicit rabat på godt 29 pct. i forhold til børskursen fredag, hvor slutkursen var 121,4. Tegningsforholdet er 3:1 og tegningsretterne vil begynde at blive handlet fra torsdag 17. marts.

Jyske Bank stiger 0,2 pct. til kurs 225. Aktierne i Jyske Bank rykkes op til "stærkt køb" fra "køb" af Nordea Markets, der dog sænker kursmålet marginalt til 290 kr. fra 300 kr.

A.P. Møller - Mærsk taber 0,4 pct. til kurs 49.750. Olieforretningen har udviklet sig til et problem i A.P. Møller-Mærsk. Derfor sætter topchefen Niels Smedegaard Andersen nu gang i en total forandringsproces i Maersk Oil, der kæmper med svindende reserver. Det skriver Børsen. Topchef Nils Smedegaard Andersen gør efter godt tre år ved roret i Danmarks største virksomhed klar til næste ryk. Det gælder omfattende forandringer inden for olie- og gasaktiviteterne i Maersk Oil, der er presset af faldende oliereserver.

Yderligere vil rederiet NOL returnere seks containerskibe til deres ejere, når charteraftalerne udløber. Det skyldes ekstraordinært høje krav om charterhyren. Det skriver shippingavisen Llyods List.

Torm åbner 1,3 pct. lavere i kurs 28,1. En lang række finanshuse har ændret kursmål og anbefalinger på rederiaktien. First Securities sænker sin anbefaling til "reducer" fra "neutral". Handelsbanken sænker sit kursmål til 34 kr. fra 43 kr., og ABG Sundal Collier sænker kursmålet til 26,87 kr. fra 32,01 kr. Jyske Bank flytter sit kursmål ned til 34 kr. fra 42 kr.

Lundbeck falder 0,8 pct. til kurs 123,3. Myndighederne i den amerikanske delstat brugte et middel produceret af det danske medicinalfirma Lundbeck i en ny metode, som fik amerikansk premiere midt i en ophedet debat om den bedste måde at henrette dødsdømte på, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

SAS taber 3,2 pct. til kurs 18,1. Flyselskabet regner med igen at flyve til Tokyo efter en aflysning fredag, og de store japanske lufthavne opererer igen efter aflysning af hundredvis af fly. Det skriver nyhedsbrevet Take Off.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk A

PRIS 11.870
ÆNDRING +30,00 (+0,25%)
ÅBEN 11.840
SIDSTE LUK 11.840
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER