Container: Rater fra Asien når nyt lavpunkt - nyhedsbrev
15-03-11 kl. 15/3 2011 06:38 | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)
Priserne for at få fragtet containere fra Asien er på det laveste niveau, siden man begyndte at opgøre dem i indekset SCFI. Det skriver nyhedsbrevet Alphaliner.
Indekset SCFI blev introduceret i oktober 2009 og måler fragtraterne fra verdens største containerhavn, Shanghai. Indekset faldt med 1000 point i sidste uge og landede på 994, hvilket er det laveste i indeksets historie. Ifølge Alphaliner er der yderlige svækkelse i vente frem til højsæsonen sætter ind.
- En betydelig tilgang af nye fartøjer og lancering af nye ruter kan forpurre redernes forsøg på at hæve raterne, skriver Alphaliner, der venter, at kapacitetsvæksten på stillehavsruterne kan nå 14 pct. i år. På globalt plan ventes flådevæksten at blive på 8,7 pct.
- Trods redernes forudsigelser om, at den effektive kapacitetsvækst i 2011 vil blive mildnet af udskydelse i levering af skibe, yderligere slow steaming (sejlads ved lav fart, red.) og containermangel, så venter vi ikke, at disse tre faktorer vil få nogen betydningsfuld effekt på den overordnede vækst i udbuddet. En stor del af dem kapacitet, der skal leveres i år, er allerede blevet udskudt fra de seneste to år. Mange af disse skibe er fuldstændig færdige og kan blive søsat når som helst, påpeger Alphaliner.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om A.P. Møller-Mærsk A



