Euroinvestor: Saxo tager kontrol - øger til 69% (NY)
04-04-11 kl. 4/4 2011 08:21 | Euroinvestor 9,65 (-1,53%)
Saxo Bank har øget sin ejerandel i Euroinvestor til 69 pct. af det børsnoterede website. Dermed har banken taget kontrol med selskabet og er forpligtet til at give et overtagelsestilbud til de resterende aktionærer.
Det vil komme inden for fire uger, oplyser Euroinvestor i en fondsbørsmeddelelse. Men hensigten er at lade Euroinvestor.com fortsætte som selvstændigt selskab noteret på børsen i København, oplyses det.
Saxo Bank har købt aktierne fra JCA Holding og Søren Alminde Holding til en kurs på 15 kr. pr. aktie. Aktien lukkede fredag i 11,10 kr.
Saxo Bank "ønsker fremadrettet at fokusere på yderligere produktudvikling såvel som udnyttelse af selskabets internationale ekspansionsmuligheder", skriver Euroinvestor i fondsbørsmeddelelsen.
Saxo Bank har samarbejdet med Euroinvestor.com siden begyndelsen af 2009, da de købte 33,5 pct. af selskabet. Siden er andelen øget til 41,14 pct. og nu til 69 pct.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar