Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

TopoTarget/CFO: Vi er sikret de næste par år

06-04-11 kl. 6/4 2011 12:19 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

Topotarget er godt på vej mod at have ændret sit forretningsfokus udelukkende mod det potentielle kræftmiddel Belinostat. Det fortæller Anders Vadsholdt, økonomidirektør i Topotarget, til Ritzau Finans.

Biotekselskabet afslørede tirsdag sine forventninger til indeværende år. Her ventes et underskud før skat på 20-40 mio. kr. og likvide beholdninger i niveauet 110-130 mio. kr. Og spørger man økonomichefen, så ser fremtiden lys ud. Selskabet har nemlig nedskrevet på de projekter, der er at nedskrive.

- De aktiver, vi har tilbage, er Belinostat og Totect, hvoraf den sidste allerede er markedsført. Derfor bliver det formentlig ikke relevant at nedskrive på noget. Som det ser ud nu, har vi kapital nok og regner ikke med at få behov for at rejse kapital i hverken 2011 eller 2012, siger Anders Vadsholdt.

Imens fortsætter de afgørende studier af den potentielle blockbuster Belinostat og jagten på en partner.

- Vi arbejder aktivt på partnerskaber og ansatte en person i december til at tage sig af mulighederne derude. Men det er umuligt at sige, om der sker noget i 2011 eller 2012 på nuværende tidspunkt, slår Anders Vadsholdt fast.

Topotargets amerikanske samarbejdspartner Spectrum finansierer studiet og venter at indsende løbende registreringsansøgning for Belinostat til behandling af lymfekræftformen PTCL i løbet af de næste to år.

Peder Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER