Topotarget: Etablerer globalt onkologi-rådgivningsudvalg
08-04-11 kl. 8/4 2011 11:01 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Topotarget etablerer et globalt rådgivningsudvalg inden for onkologi, der skal understøtte indsatsen med at udvikle det danske selskabs førende lægemiddelstof, belinostat.
Det meddeler Topotarget. Professor Jean-Louis Misset er udvalgets formand. Misset har ifølge Topotarget en omfattende baggrund som rådgiver inden for onkologi, og han har spillet en stor rolle i udviklingen af kræftbehandlingsmidler hos selskaber som eksempelvis Aventis, Roche og Eli Lilly.
Topotarget har også oprettet yderligere indikations-specifikke rådgivningsudvalg (ISAB) inden for CUP (kræft med ukendt primærtumor), NSCLC (ikke-småcellet lungekræft), blærekræft, kræft i æggestokkene og CRC (kolorektal kræft).
- Vi er glade for at arbejde sammen med denne gruppe af førende onkologer, som repræsenterer flere forskellige indikationer inden for onkologi. I 2010 har vi afholdt to møder og drøftet en række potentielle udviklingsstrategier for belinostat, udtaler Topotargets administrerende direktør, Francois Martelet, i meddelelsen og fortsætter:
- I 2011 planlægger vi at afholde yderligere møder med vores globale rådgivere, og vi vurderer, at de ved at sige ja til at være medlem af dette rådgivningsudvalg bekræfter det potentiale, som belinostat repræsenterer.
Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar