Torm/ABG: Rateudviklingen afgør om emissionen forslår
14-04-11 kl. 14/4 2011 09:35 | TORM 0,00 (0,00%)
Torms kapitalforhøjelse vil række et sted mellem et og halvandet år, hvis ikke tankraterne retter sig fra de nuværende lave nivauer. Det vurderer analytiker i ABG Sundal Collier, Lars Heindorff, der dog regner med, at Torm har gjort sit hjemmearbejde, så man undgår at skulle bede aktionærerne om flere penge senere.
- Pointen er, at raterne formentlig når at rette sig, så Torm vil stå i en anden situation, siger Lars Heindorff til Ritzau Finans.
Hvis rateniveauerne mod forventning ikke retter sig, vil Torm igen skulle rejse penge. Rederiets netto rentebærende gæld var ved udgangen af 2010 1875 mio. dollar, mens egenkapitalen var 1115 mio. dollar. Samtidig venter rederiet for 2011 et negativt resultat før skat på 100-125 mio. dollar.
- Så 100 mio. dollar betyder ingenlunde, at Torm bliver et selskab med en lav gearing, konstaterer Lars Heindorff.
Han havde ikke ventet kapitalforhøjelsen, og vurderer, at emissionens størrelse er et spørgsmål om, "hvad man har følt, man kunne tillade sig at bede sine aktionærer om."
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om TORM



