Danionics forsøger sig på markedet for tabletcomputere
28-04-11 kl. 28/4 2011 10:41 | Danionics 0,60 (-1,64%)
Der er ikke umiddelbart de store ting at glæde sig over for batteriproducenten Danionics, som i kvartalsregnskabet konstaterer, at selskabets overlevelse er betinget af en succesfuld gennemførsel af en kommende emission. Men der kan være nye markedsmuligheder for selskabets asiatiske joint venture, oplyses det.
- Men over året indledtes opbygningen af en ny aktivitet, salg af store batterier til "tablet" markedet. Et antal batterier er blevet udviklet og har opnået de nødvendige godkendelser og de første prøvebatterier er nu afskibet til en stor kreds af mulige kunder, skriver Danionics i regnskabet.
Forventninger til helåret om et underskud på 3 mio. kr. fastholdes i regnskabet.
Danionics prøver at hente 5 mio. kr. i en emission, som skal godkendes af generalforsamlingen. Hvis ikke det lykkes, er det sandsynligvis slut med selskabet som en selvstændig enhed, fremgår det.
- I det omfang emissionen ikke gennemføres, vil der blive arbejdet med andre planer herunder at søge Danionics overtaget af nye ejere, som kan udnytte børsnoteringen og værdien af selskabets skatteaktiv, skriver Danionics.
Danionics holder generalforsamling torsdag eftermiddag i København.
Tal for regnskabet for 1. kvartal 2011 fra Danionics:
#
Mio kr Q1 2011 Q1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 0,5 0,1 0,3
-------------------------------------------------------------
EBIT -0,6 -0,6 -4,6
Nedskriv. joint venture -0,2 -0,2 -5,6
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat -0,7 -0,9 -10,2
Nettoresultat -0,7 -0,9 -10,2
--------------------------------------------------------------
Egenkapital 1,3 6,5 1,9
Balancesum 2,8 6,9 2,7
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011
--------------------------------------------------------------
Resultat efter renter -3 -3
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Niels Overgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar