Euroinvestor: Saxo Bank fremsender pligtmæssigt købstilbud
03-05-11 kl. 3/5 2011 05:05 | Euroinvestor 9,65 (-1,53%)
Saxo Bank fremsætter et pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i Euroinvestor, efter af banken i starten af april med overtagelse af store aktieposter fra JCA Holding ApS og Søren Alminde Holding ApS opnåede en samlet kapital- og stemmeandel på 69,14 pct. i selskabet.
- Saxo Bank fremsætter på denne baggrund et pligtmæssigt offentligt tilbud til aktionærerne i Euroinvestor om at erhverve aktiekapitalen med tilknyttede stemmerettigheder i Euroinvestor mod kontant betaling af 15 kr. pr. aktie, fremgår af tilbudsdokumentet.
Tilbudsperioden løber fra og med mandag den 2. maj 2011 til og med mandag den 30. maj 2011 kl. 12.00. Trods købstilbuddet har Saxo Bank dog ikke til hensigt at afnotere Euroinvestor fra børsen.
- Saxo Bank ønsker at fastholde EuroInvestors børsnotering på NASDAQ OMX, idet Saxo Bank ønsker at give brugerne af EuroInvestor mulighed for medejerskab af deres investeringsportal. Saxo Bank anser det desuden for væsentligt, at Selskabet har mulighed for at udstede nye aktier i forbindelse med opkøb af aktier i tilsvarende portaler eller lignende selskaber i andre lande som led i Selskabets internationale ekspansion, skriver Saxo Bank.
Aktien i Euroinvestor blev senest handlet fredag i kurs 14,9.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar