Schouw bæres i plus af Vestas-aktier
05-05-11 kl. 5/5 2011 10:02 | Schouw & Co. 664,00 (-0,08%)
Industrikonglomeratet Schouw var kommet ud af første kvartal med et underskud på bundlinjen, hvis ikke selskabets fire millioner Vestas-aktier var steget markant i værdi i perioden. Det fremgår af regnskabet.
Overskuddet før skat i kvartalet lød på 184,1 mio. kr., og det var påvirket af en positiv kursregulering på beholdningen af Vestas-aktier på 208,4 mio. kr. Aktierne kostede 176,1 kr. pr. styk ved udgangen af 2010 mod 228,2 kr. ved udgangen af første kvartal.
Siden er aktien faldet, og ved offentliggørelsen af Schouw-regnskabet ligger den i kurs 161,4.
Selvom der altså må en aktiepost til at løfte bundlinjen i plus, så beretter Schouw om en "mærkbar positiv udvikling" i alle koncernens virksomheder.
Selskabet kan derfor fastholde forventningerne til hele året i forhold til omsætningen (11 mia. kr.) og driftsresultatet, EBIT, (450-525 mio. kr.).
Til gengæld sænker selskabet forventningerne til årets overskud før skat, som nu ses i intervallet 320-400 mio. kr. mod tidligere 330-410 mio. kr.
Det skyldes et større tab på associerede selskaber end ventet som følge af nedskrivninger på ventureinvesteringer i selskabet Incuba, oplyser Schouw.
Tabet på associerede selskaber ventes nu på 15-20 mio. kr. på årsbasis mod tidligere ventede 5-10 mio. kr.
Tal for regnskabet for første kvartal 2010 fra Schouw & Co:
#
Mio. kr. Q1 2011 Q1 2010 FY 2010
==============================================================Omsætning 2187 1696,4 9450,8
--------------------------------------------------------------EBITDA 127,7 54,5 752,8 EBIT 31,5 -37 368,6
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 184,1 -119,1 -241,2 Nettoresultat 128,1 -1,8 40,2
--------------------------------------------------------------Balancesum 9075,1 9844,9 8899,9
Egenkapital 4451,7 4853,8 4395,1
==============================================================Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011
Mio. kr.
--------------------------------------------------------------Omsætning 1100 1100
EBIT 450-525 450-525
Resultat 330-410 320-400 -------------------------------------------------------------
============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar