Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Optakt ALK-Abelló 10/5: Timing for Grazax-ansøgning spøger

09-05-11 kl. 9/5 2011 12:24 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

Markedet tørster efter nyt om udsigterne for en amerikansk lancering af ALK-Abellós tabletbaserede græsallergivaccine, Grazax, i en grad, så emnet kan meget vel kan gå hen og stjæle opmærksomheden, når ALK-Abelló kommer med regnskab for første kvartal.

- Vi vil bestemt spejde efter kommentarer vedrørende registreringsansøgningen i USA. Det er det, der optager os. Regnskabet i sig selv vil nok ikke give i anledning til større udsving, og jeg tror mere, at der vil blive snakket om registreringsansøgningen fra partneren Merck. Det er i hvert som jeg ser det en kurstrigger på lidt længere sigt, siger analytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, til Ritzau Finans.

ALK-Abelló faldt næsten 5 pct. i kølvandet af selskabets årsregnskab, hvor ledelsen ændrede retorik omkring udsigterne for, at partneren Merck ansøger om markedsføringstilladelse for Grazax. Meldingen var oprindeligt, at det ville ske omkring årsskiftet 2010/11, men det er nu ændret til, at Merck er i dialog med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, om selve registreringsprocessen og venter at have skabt klarhed over forløbet i år. ALK-Abelló har imidlertid ikke indregnet en betaling på cirka 5 mio. dollar i 2011-forventningerne, selv om registreringsansøgningen i givet fald vil udløse det beløb fra Merck,og det var et emne, analytikerne skænkede en del opmærksomhed ved den seneste telekonference.

Selve regnskabet for første kvartal ventes at vise en markant fremgang i ALK-Abellós driftsresultatet, EBIT, efter indregning af en milepæl fra den japanske partner Torii på estimeret 133 mio. kr., ifølge SME Direkt. Derimod ventes omsætningsvæksten at være klinget af til 3 pct. rapporteret fra 13,2 pct. i samme kvartal sidste år.

- Inden for de injektionsbaserede allergivacciner, vil vi formentlig stadig se en effekt af den tyske sundhedsreform, der har fastfrosset nogle af salgspriserne og forøget salgsrabatterne. Det vil trække ned, så vi formentlig ser en moderat tilbagegang inden for de injektionsbaserede vacciner. For de dråbebaserede vacciner vil vi også se lavere vækstrater, da der er kommet øgede krav til registrering af de dråbebaserede vacciner, konkluderer Søren Løntoft Hansen.

Han har en "overvægt"-anbefaling af ALK-Abelló.

Analytikernes forventninger til første kvartal, indsamlet af SME Direkt.

#

Q1 Q1 FY FY FY

Mio. kr. 2011(e) 2010 2011(e) 2012(e) 2010

==============================================================

Omsætning 573 558 2141 2246 2140

SCIT 261 264 980 1007 975

SLIT 205 169 733 723 674

Grazax 50 43 196 220 162

EBIT* 202 114 274 287 192

Margin 35,3% 20,4% 12,8% 13,1% 9,0%

Resultat før skat 206 121 288 307 207

Nettoresultat 129 75 181 195 128

--------------------------------------------------------------

(e) er baseret på medianestimater indsamlet af SME Direkt.

* EBIT indeholder andre driftsindtægter og udgifter. I første kvartal 2011 er inkluderet milepælsbetaling fra ALK's japanske samarbejdspartner Torii på 133 mio. kr.

Konsensusestimaterne er baseret på bidrag fra op til syv analytikere. Af disse anbefaler tre 'køb', to har en neutral anbefaling, og to anbefaler 'sælg/reducer.'

ALK-Abellós regnskab offentliggøres den 10. maj. omkring middagstid.

==============================================================

#

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER