Dantherm: Driften vendt til et overskud (NY)
10-05-11 kl. 10/5 2011 06:41 | Dantherm 2,58 (-6,52%)
Dantherm, der er moderselskab for en række selskaber, som beskæftiger sig med industriel luftbehandling, kom ud af første kvartal i 2011 med et underskud før skat på 1,3 mio. kr. mod et minus på 10,7 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.
Men resultat af den primære drift (EBIT) blev i modsætning til året før et overskud på 2,3 mio. kr., mens der var tale om et underskud i samme størrelsesorden i første kvartal 2010.
Selskabets andel af nettoresultatet beløb sig ligeledes til minus 1,3 mio. kr. mod et underskud på 18,7 mio. kr. i første kvartal 2010. Nettoomsætningen i kvartalet løb op i 125,7 mio. kr. mod 103 mio. kr. i samme periode året før.
For hele året venter Dantherm dog fortsat et positivt driftsresultat, EBIT, på 20-25 mio. kr. og omsætningen estimeres til omkring 500-550 mio. kr. Selskabet venter desuden "et lille positivt resultat før skat".
Tal for regnskabet for første kvartal 2011 fra Dantherm:
#
Mio kr Q1 2011 Q1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 125,7 103,0 464,6
--------------------------------------------------------------
EBITDA 7,8 3,5 6,9
EBIT 2,3 -2,3 6,9
--------------------------------------------------------------
Balancesum 462,4 1.038,1 457,4
Egenkapital 127,8 153,8 128,8
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat -1,3 -10,7 -44,5
Nettoresultat -1,3 -18,7 -43,9
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2011 Q1 2011
--------------------------------------------------------------
Omsætning (mio kr) 500-550 500-550
EBIT 20-25 20-25
--------------------------------------------------------------
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar