Danisco: Småaktionærer skeptiske over for Dupont-bud
12-05-11 kl. 12/5 2011 05:56 | Danisco A/S 700,50 (0,00%)
En række småaktionærer er fortsat kritiske over for amerikanske Duponts købstilbud på Danisco, viser en undersøgelse foretaget blandt de registrerede Danisco-aktionærer hos Dansk Aktionærforening.
Ud af de 476 Danisco-aktionærer, der har deltaget i undersøgelsen, har kun knap 67 pct. svaret, at de enten har accepteret eller vil acceptere købstilbuddet. 10 pct. vil helt sikkert afvise det, mens 23 pct. endnu ikke har besluttet sig.
Da kapitalfonden Elliott har 10 pct. af aktierne i Danisco, og Barclays har 5 pct. kræver det opbakning fra en bred kreds af øvrige aktionærer, hvis Dupont skal få de 80 pct. af Danisco, som er det amerikanske selskabs målsætning.
Dansk Aktionærforening gør opmærksom på, at undersøgelsen næppe er repræsentativ, da det sandsynligvis er de mest kritiske aktionærer, der har registreret sig i foreningen.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar