DFDS: Vokser voldsomt efter køb af Norfolk Line
13-05-11 kl. 13/5 2011 06:59 | DFDS 372,30 (+0,49%)
Omsætningen i DFDS steg med 67 pct. i første kvartal til 2698 mio. kr., drevet hovedsageligt af købet af Norfolkline, der blev overtaget 12. juli sidste år og således ikke indgår i første kvartal 2010. Rederigruppen har endvidere oplevet organisk vækst på Østersøen og Nordsøen.
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster steg fra 100 til 183 mio. kr.
- Stigning i bunkeromkostning påvirker primært forretningsområderne Passenger og Channel negativt. Olietillæg og besparelser på forbrug neutraliserer effekten i de øvrige forretningsområder, forklarer rederiet.
Resultat før skat blev bedret med 69 mio. kr. og stak dermed lige næsen op i plus. Overskuddet blev 7 mio. kr. mod et underskud på 62 mio. kr. i første kvartal sidste år.
DFDS fastholder forventningerne til 2011. Dermed venter rederiet fortsat et resultat før skat og særlige poster på 550 mio. kr. Det fremgår af regnskabet for første kvartal.
Særlige poster i regnskabet ventes omkring nul fortsat, da avancen ved salget af kanalrundfarten, DFDS Canal Tours, på 83 mio. kr. opvejes af integrationsomkostninger på 80 mio. kr.
Tal for Q1 regnskabet 2011 fra DFDS:
#
Mio kr Q1 2011 Q1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 2698 1611 9867
--------------------------------------------------------------
EBITDA 183 100 804
EBIT 46 -44 580
--------------------------------------------------------------
Balancesum 13637 9407 13849
Egenkapital 6396 3654 6396
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 7 -62 547
Nettoresultat 7 -62 522
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011
Mio. kr.
--------------------------------------------------------------
Resultat f skat/sær. poster 550 550
Omsætning +20% +20%
EBITDA 1500 -
EBIT 800 -
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om DFDS



