Danisco: Elliot scorer op mod 165 mio. kr. på raid
16-05-11 kl. 16/5 2011 09:38 | Danisco A/S 700,50 (0,00%)
Den amerikansk hedgefond Elliot står tilbage som økonomisk vinder i kampen om kontrollen over hæderkronede danske Danisco.
For mens direktion og bestyrelse i Danisco anbefalede et bud fra kemikaliegiganten Dupont på 665 kr., så Elliot sit snit til at tvinge den amerikanske kemikoncern til at øge buddet. Det betød i første omgang, at Elliot købte lidt over 5 pct. af aktierne i Danisco, og da Dupont ikke ville give sig, øgedes opkøbet til over 10 pct. af kapitalen.
Elliots køb er foretaget i niveauet under eller lige omkring Duponts første bud på 665 kr., og med det forhøjede bud på 700 mio. kr. står hedgefonden dermed med en gevinst i størrelsesordenen 165 mio. kr. Det viser beregninger foretaget af Ritzau Finans.
Da Dupont nu sidder med 92,2 pct. af aktierne i Danisco, må Elliot nødvendigvis have accepteret Duponts seneste bud på 700 mio. kr., og hedgefonden har dermed vurderet, at det ikke ville være umagen værd at søge endnu et forøget bud.
For med over 80 pct. af aktierne - uden fondens andel - ville Dupont kunne isolere Elliot som aktionær i Danisco, afskære fonden for at modtage dividende og i det hele taget sætte Elliot uden for enhver indflydelse på udviklingen i selskabet.
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar