Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Østjydsk Bank får fuldt hus i kapitaludvidelse

18-05-11 kl. 18/5 2011 11:43 | Østjydsk Bank 1,69 (-1,17%)

Østjydsk Bank kan melde om fuldt udsolgt ved den seneste fortegningsemission omfattende i alt 240.000 stk. aktier. Aktierne blev tegnet til kurs 250 kr. pr. aktie, og tegningen giver dermed banken et bruttoprovenu på 60 mio. kr.

- Bankens bestyrelse og direktion noterer sig, med tilfredshed, at bankens aktionærer har vist banken stor tillid, ved at medvirke i gennemførelsen af kapitaludvidelsen, hedder det i en meddelelse.

Sideløbende med aktietegningen er der tegnet kapitalbeviser for 27,8 mio. kr., så det samlede nettoprovenu fra transaktionerne løber op i 83 mio. kr.

Pengene skal bruges til at forbedre kapitalgrundlaget og blandt andet styrke mulighederne for at skaffe ny seniorkapital til afløsning af funding optaget med statsgaranti.

Bankens solvensprocent udgør efter kapitaludvidelsen 19,2 pct. mod 17,7 pct. før. Bankens kernekapitalprocent er øget med 1,4 pct.point til 13,9 pct.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Østjydsk Bank

PRIS 1,69
ÆNDRING -0,02 (-1,17%)
ÅBEN 1,72
SIDSTE LUK 1,71
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER