Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Spks. Lolland: Obligationsomlægning giver nedjustering

18-05-11 kl. 18/5 2011 13:38 | Sparekassen Lolland 6,95 (-0,71%)

Sparekassen Lolland fik tilbagegang i første kvartal, når der reguleres for købet af EIK Bank tidligere i år, og sparekassen ser sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til årets basisresultat. Men i modsætning til mange andre pengeinstitutter er det ikke nedskrivninger, der tynger, men derimod ønsket om at reducere renterisikoen set i lyset af forventninger om en fortsat stigende rente. Det betyder en nedjustering af det ventede afkast af obligationsbeholdningen.

Selve sparekassens resultat før skat løb op i 12,9 mio. kr. mod 16,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Nettorente- og gebyrindtægterne blev på 91,2 mio. kr. mod 96,0 mio. kr. i 1. kvartal sidste år. Årsagen skal findes i renteudgifter til udstedte obligationer under den individuelle statsgaranti.

Kursregulering blev en anelse lavere i år med 11,1 mio. kr. i 1. kvartal mod 20,6 mio. kr. Den væsentligste årsag til faldet er lavere kursgevinster på obligationsbeholdningen som følge af omlægning af obligationsbeholdningen til den lavere renteeksponering.

Nedskrivninger og hensættelser lyder på 14,4 mio. kr. mod 27,8 mio. kr.

Sparekassen Lolland nedjusterer forventninger for hele 2011 og venter nu en basisindtjening (resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på tilgodehavender og fusionsomkostninger) på 130-140 mio. kr. Hidtil har Sparekassen Lolland ventet et basisresultat på 150-160 mio. kr. Nedskrivningerne ventes fortsat at være på 80-90 mio. kr. for hele året.

Tal for regnskabet for det første kvartal af 2011 fra Sparekassen Lolland:

#

Mio kr Q1 2011 Q1 2010 FY 2010

==============================================================

Netto rente og gebyr 91,2 96,0 371,8

Kursreguleringer 11,1 20,6 9,6

Nedskrivninger 14,4 27,8 200,8

Resultat før skat 12,9 16,0 -125,6

Nettoresultat 9,2 12,0 -91,2

==============================================================

Balancesum 15448,9 9936,3 11342,7

Egenkapital 1027,4 1117,9 1017,9

Forventninger 2011: 2010 Q1

--------------------------------------------------------------

Resultatforventning* 150-160 mio. kr. 130-140

Nedskrivninger 80-90 80-90

--------------------------------------------------------------#

* Før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender samt betaling til Det Private Beredskab

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sparekassen Lolland

PRIS 6,95
ÆNDRING -0,05 (-0,71%)
ÅBEN 7,00
SIDSTE LUK 7,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER