Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dantax: Ni måneders resultat bedre end hele sidste år (NY)

24-05-11 kl. 24/5 2011 15:23 | Dantax 389,50 (+3,73%)

Radio- og elektronikproducenten Dantax kom ud af de første tre kvartaler af 2010/11 med et resultat efter skat på 0,4 mio. kr. mod et overskud på 0,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed har selskabet allerede efter ni måneder nået mere end årsresultatet for hele det seneste regnskabsår.

Før skat var resultatet ligeledes 0,4 mio. kr. mod et minus på 0,2 mio. kr. sidste år. Omsætningen landede på 53,2 mio. kr. for det nordjyske selskab mod 60,2 mio. kr. i de første ni måneder af 2009/10.

Resultatet af den ordinære primære drift blev næsten et nul - plus 20.000 kr. - mod et underskud på 1,2 mio. kr. tidligere.

Dantax fastholder sine forventninger til 2010/11, og venter fortsat "en forbedring af årets resultat" i forhold til 2009/10, da resultatet landede på plus 0,3 mio. kr.

Koncernens hovedaktivitet består som i tidligere år af udvikling og markedsføring af TV-, video- og HiFi-udstyr.

Aktiviteten foregår i datterselskabet Dantax Radio, dette selskabs 100 pct. ejede datterselskab Dantax Norge

samt det associerede selskab Teleton Magnetics. Salget sker primært under mærkerne Dantax, Scansonic og Harmony. Aktiviteten omfatter også produktion og salg af Raidho-højttalere.

Herudover ejer koncernen 50 pct. af aktiekapitalen i Nordic Air. Aktiviteten i Nordic Air og dette selskabs

100 pct. ejede datterselskab North Flying består i executive-, ambulance- og fragtflyvninger. Desuden har North Flying fly fast beskæftiget med ruteflyvning i Norge, gennem selskabet Air Norway der ejes med 50 pct. af Nordic Air/North Flying og 50 pct. af Ørland Kommune.

Tal for regnskabet for tredje kvartal 2011 fra Dantax:

#

Mio kr 9M 10/11 9M 09/10 FY 09/10

==============================================================

Omsætning 53,2 60,2 74,7

--------------------------------------------------------------

Res af primær drift 0,0 -1,4 -1,4

--------------------------------------------------------------

Resultat før skat 0,4 -0,2 -0,1

Nettoresultat 0,4 +0,2 0,3

-------------------------------------------------------------

Egenkapital 57,5 56,6 56,9

Balancesum 94,3 82,4 85,3

==============================================================

Forventninger 10/11: FY 09/10 Q1 10/11 H1 10/11 Q3 2010

Mio kr

--------------------------------------------------------------

Nettoresultat "Over 0,3" Fastholdt Fastholdt Fastholdt

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Dantax

PRIS 389,50
ÆNDRING +14,00 (+3,73%)
ÅBEN 390,00
SIDSTE LUK 375,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER