Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danisco: Skarp kritik af direktørers bonusregn - avis

09-06-11 kl. 9/6 2011 05:28 | Danisco A/S 700,50 (0,00%)

Afgående Koncernfinanschef Søren Bjerre-Nielsen og afgående administrerende direktør Tom Knutzen bliver skarpt kritiseret for deres bonus på 100 mio. kr. til deling fra et aktieoptionsprogram efter salget af Danisco. Et salg, de anbefalede til selskabets aktionærer. Det skriver Jyllands-Posten E&Ø.

Professor ved Institut for Ledelse på Aarhus Universitet, Verner C. Petersen, mener, det er problematisk, at ledelsen i Danisco har anbefalet et salg, de selv ville drage nytte af.

- En gevinst på 50 mio. kr. er en god aflønning. Det kan ikke undgå at påvirke den måde, som man agerer på. Derfor er brugen af optionsordninger i forbindelse med et salg yderst problematisk, fordi man ikke kan vide, hvad der i bund og grund ligger bag Tom Knutzens udtalelser og anbefalinger, siger han til Jyllands-Posten.

Direktør i Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm, mener også, at ledelsen i Danisco ikke har håndteret salget optimalt, og særligt den ivrige accept af det oprindelige tilbud fra Dupont møder kritik.

- Vi har været i kontakt med mange aktionærer, der er stærkt utilfredse med forløbet omkring Danisco. Især virker det påfaldende, at ledelsen har så mange penge i klemme, når man siger ja til et tilbud, der senere bliver forhøjet, siger hun.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danisco A/S

PRIS 700,50
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 700,50
SIDSTE LUK 700,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER