Columbus: Får ordre i Rusland
09-06-11 kl. 9/6 2011 07:11 | Columbus 13,40 (+1,52%)
Columbus IT har vundet, hvad selskabet selv betegner som en "betydningsfuld" ordre i Rusland.
En af Ruslands og Østeuropas største supermarkedskøder har bestilt en detailløsning baseret på Microsoft Dynamics A/S, strategisk planlægning samt implementering, rådgivning og standardsoftware til alle kædens forretninger i Moskva-regionen. Levering vil ske i begyndelsen af 2012.
Columbus' administrerende direktør Thomas Honoré fremhæver to ting ved ordren, der har særlig betydning:
- Først og fremmest er det russiske marked strategisk vigtigt for Columbus IT - vækstmulighederne er enorme i detailindustrien i Rusland, og vores synlighed i regionen er derfor afgørende. For det andet betyder denne ordre, at vi kommer endnu tættere på vores mål om at blive den førende globale leverandør af forretningsstyresystemer til detailindustrien, konstaterer Columbus-direktøren ifølge en meddelelse.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar