Columbus: Får ordre i Rusland (KORR)
09-06-11 kl. 9/6 2011 08:30 | Columbus 13,40 (+1,52%)
(ændret til AX i andet afsnit)
Columbus IT har vundet, hvad selskabet selv betegner som en "betydningsfuld" ordre i Rusland.
En af Ruslands og Østeuropas største supermarkedskæder har bestilt en detailløsning baseret på Microsoft Dynamics AX, strategisk planlægning samt implementering, rådgivning og standardsoftware til alle kædens forretninger i Moskva-regionen. Levering vil ske i begyndelsen af 2012.
Columbus' administrerende direktør Thomas Honoré fremhæver to ting ved ordren, der har særlig betydning:
- Først og fremmest er det russiske marked strategisk vigtigt for Columbus IT - vækstmulighederne er enorme i detailindustrien i Rusland, og vores synlighed i regionen er derfor afgørende. For det andet betyder denne ordre, at vi kommer endnu tættere på vores mål om at blive den førende globale leverandør af forretningsstyresystemer til detailindustrien, konstaterer Columbus-direktøren ifølge en meddelelse.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar