Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk/CEO: Vi har intet gjort galt

10-06-11 kl. 10/6 2011 15:14 | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)

Novo Nordisk har indgået et forlig i USA omkring ulovlig markedsføring af Novoseven. Det koster koncernen 127 mio. kr. Administrerende direktør Lars Rebien står dog fast på, at man intet galt har gjort. At indgå forlig er den billigste og mest fornuftige løsning ifølge topchefen, specielt med tanke på, at sagen var mod Novosevens største kunde: Det amerikanske sundhedssystem.

Baggrunden for sagen er, at Novoseven, der er et blodfortykkende middel, er blevet brugt ud over de godkendte indikationer. Brugen er forekommet, uafhængigt af Novo Nordisk, over for eksempelvis hjerneblødninger, hårdt sårede soldater i Irak og Afghanistan og trafikofre.

- Efter en lang række henvendelser om, hvad Novoseven kan bruges til, ser vi selvfølgelig muligheder for at redde menneskeliv, men selvfølgelig også lave forretninger. Derfor iværksætter vi et stort program, der skal vise, at Novoseven kan standse alvorlige blødninger, siger Lars Rebien til Ritzau Finans.

Det er dog umuligt at bevise det, da det teknisk set er meget svært at lave statistik over patienter med store traumer. Derfor kan Novo Nordisk ikke bevise, at det øger overlevelsen. Lægerne bruger dog fortsat Novoseven, ikke mindst det amerikanske militær.

Novo Nordisk mener dog ikke, at man har gjort noget galt. Men søgsmålet, der er affødt af to såkaldte whistleblowers, gik på, at der skulle være presset på for brugen. Lars Rebien understreger, trods forliget, at man intet har gjort galt.

- Det er svært i Danmark at forstå, at man ved at betale så mange penge, ikke sender et signal om, at man er skyldig. Men i USA koster det nok mellem 50 til 75 mio. kr. at køre en retssag. Så skulle vi bevise vores uskyld ville det blive betydeligt dyrere, end det vi er kommet af med her. Der ud over ville vi skulle køre en retssag mod vores største kunde, det amerikanske sundhedssystem, siger Lars Rebien.

Samtidig er Novoseven et lægemiddel, der siden introduktionen har givet Novo Nordisk milliarder af dollar i omsætning. Så forligsbeløbet er ifølge Lars Rebien meget lille.

- Beløbet er meget lille, selvom det virker stort i en dansk sammenhæng. Både i forhold til omsætningen i Novoseven og hvad lignende søgsmål er endt med. Man kan udlægge det som et slag over fingrene, hvor de amerikanske myndigheder siger: Pas nu på og vær sikker på, hvad sælgere og markedsføringsfolk går og foretager sig, siger Lars Rebien.

Han vil nu bruge sagen internt til at understreger, at etikken skal være 100 pct. i orden, ellers koster det tid og penge for selskabet.

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Novo Nordisk B

PRIS 318,80
ÆNDRING +1,00 (+0,31%)
ÅBEN 317,50
SIDSTE LUK 317,80
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER