Lundbecks bestyrelsesformand, Mats Pettersson, vil tænke sig om en ekstra gang, inden han kaster sig ud i et større opkøb med Lundbeck. Mindre akkvisitioner og indlicenseringer af lægemidler er derimod stadig på tegnebrættet.

Den 65-årige svensker har været med i Lundbecks bestyrelse siden 2003 og overtog bestyrelsesposten for godt 10 uger siden fra nordmanden Per Wold-Olsen. Fra sin tid i den svenske medicinalvirksomhed Pharmacia har Mats Petterson været med ved flere større virksomhedshandler og fusioner. De mange opkøb har givet ham ry for, at være en sand mester ud i større transaktioner, men det er ikke nødvendigvis et håndværk, som skal udfoldes i Lundbeck.

- Jeg vil sige, at opkøb ikke står øverst på dagsordenen i Lundbeck. Det handler om organisk tilvækst, siger Mats Pettersson i et interview med Ritzau Finans.

Han var med i topledelsen i Pharmacia i 1995, da Volvo og den svenske stat pludseligt meddelte, at man ville sælge sine aktier i den svenske medicinalkoncern. Løsningen blev en fusion med det amerikanske selskab Upjohn, hvorefter et af den svenske medicinalbranches flagskibe med et slag var amerikansk. Siden blev Pharmacia en del af Pfizer ved en fusion i 2003, men forinden havde Mats Pettersson sikret, at en lille del blev udskilt til det svenske biotekselskab Biovitrum, som han selv blev administrerende direktør for.

- Naturligvis taler vi om opkøb. Det gør man i alle selskaber, men jeg vil ikke sige, at det er absolut nødvendigt for Lundbeck. Jeg ved, at jeg kaldes for opkøbskongen og alt det der, men det føler jeg ikke. Skulle det blive aktuelt engang, så tror jeg at jeg vil bruge mange kræfter på at gennemtænke, hvilke konsekvenser det har ud over de due diligencemæssige - det vil sige, hvilke personalemæssige og organisationsmæssige og kulturelle konsekvenser det vil få, siger Mats Pettersson.

Han mener, at opkøb og fusioner er en disciplinen, som kræver stor ydmyghed, da de store af slagsen kan vise sig vældigt komplicerede.

- Går en fusion galt, når man har købt et selskab vældigt dyrt, så er man også vældigt eksponeret mod risiciene i det selskab. Jeg er for opkøb som en handlingsmulighed, men det er vigtigt, at man tænker det godt i gennem og er helt overbevist om, at det er en fremragende måde at gøre tingene på, frem for noget andet. Alternativet til opkøb er mange gange indlicenseringer eller køb af mindre selskaber. Måske købe tre mindre selskaber frem for et stort, og måske på den vis sikre sig samme fordel, forklarer Mats Pettersson.

Han har fået formandsposten i, hvad han betegner som en overgangsperiode for Lundbeck, hvor første udfordring er, at overkomme patentkløften, der opstår, når selskabets storsælgende antidepressiv Cipralex/Lexapro går af patent i USA i 2012 og senere i Europa i 2014. Lundbeck annoncerede i november sidste år sine minimumsforventninger til salg og omsætning i perioden til og med 2014, og der bliver fortsat tale om, hvad selskabet betegner som et robust driftsoverskud på mindst 2 mia. kr. i 2012 til 2014. De senere års arbejde med at forsøge skaffe lægemidler, der kan kompensere for det tabte salg, har da også båret frugt, mener Mats Pettersson.

- Hvor vi tre år siden så Lu AA21004, som den store redning, så oplever jeg, at vi har samlet flere æg i kurven nu. Vi har flere projekter, eksempelvis Nalmefen (alkoholpille, red), og vi har flere potentielle indlicenseringer. Samtidig er vi blevet meget mere optimistiske om markedsudviklingen i Kina og Japan, siger Mats Pettersson.

Han kan af gode grunde ikke komme ind på, hvilke indlicenseringer eller mindre opkøb, man har kig på.

Siden interviewet har Lundbeck onsdag morgen offentliggjort positive resultater fra det sidste fase 3 studie med Nalmefen. Registreringsansøgningen til de europæiske lægemiddelmyndigheder ventes indsendt ved udgangen af 2011.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans