Genmab: Private i panik - ugebrev
27-06-11 kl. 27/6 2011 05:03 | Genmab 1.261 (-2,25%)
Aktieugebrevet føler sig meget overbevist om, at kursfaldet fredag i Genmab alene skyldtes danske privatinvestorer, der gik i panik, samt manglende generel købsinteresse på grund af svaghed i det generelle aktiemarked. Det skriver ugebrevet.
- Vi finder det opsigtsvækkende, at de tre største nettosælgere var danske banker, nemlig Jyske Bank, Nordea og Sydbank, der fortrinsvis betjener private investorer. Samtidig mener vi ikke, at Genmab spiller med helt åbne kort, da Zalutumumab efter vores opfattelse fortsat indeholder ganske betydelig værdi, skriver ugebrevet.
Efter fredagens meddelelse om Zalutumumab blev Genmab sendt ned med 11 pct. Men det skete under ekstremt tynd omsætning, idet største nettosælger var Jyske Bank med et nettosalg for 1,9 mio. kr.
Ugebrevet konkluderer, at der fortsat kan være ganske betydelig værdi i Zalutumumab-programmet.
- Genmab kunne antagelig godt lave en aftale nu, men så ville det være uden den store "upfront" betaling, lavere royalties o.s.v. Vi antager, at de vil have en partneraftale kædet sammen med salg af fabrikken. Det er vanskeligt baseret på den nuværende datapakke. Der skal resultater fra det amerikanske monoterapistudie samt foreløbige resultater fra DAHANCA studiet til, skriver ugebrevet, der venter, at Genmab vil "komme stærkt tilbage" (efter fredagens kursfald, red.)
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Genmab



