Victor: Gennemfører lejlighedssalg for 1,6 mio. euro
27-06-11 kl. 27/6 2011 15:56 | Victor International 0,00 (0,00%)
Victor International har gennemført salget af 11 lejligheder, som selskabet tidligere har annonceret, det ville skille sig af med. Transaktionen giver selskabet en netto salgssum på 1,6 mio. euro, og provenuet skal investeres i fast ejendom, "når den rette købssituation foreligger".
- Dette kan ske enten ved køb af fast ejendom eller på kort sigt som finansiering af det i årsrapporten for 2010 omtalte byggeprojekt i Normandiet, som forventes igangsat i indeværende år, skriver Victor i en meddelelse.
Indtil videre udvides den eksisterende låneramme på 2,5 mio. euro mellem Victor International og det koncernforbundne selskab HMJ St. Michel med 1,5 mio. euro.
- Denne udvidelse af lånerammen forventes ikke at være længerevarende. Låneforholdet er gensidigt opsigeligt med kort varsel. Lånet er sikret ved pant i alle anparter i søsterselskabet SCI Holding Saint Michel Gestion, Frankrig. Derudover hæfter moderselskabet HMJ Holding A/S som selvskyldnerkautionist, samt ved pant i 280.000 stk. aktier i Victor International, skriver Victor endvidere.
Selskabet oplyser endvidere, at driften af selskabets ejendomme hidtil i år er forløbet som forventet.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Victor International



