Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Spk Lolland/CEO: Har rigelig kapital trods mindre emission

30-06-11 kl. 30/6 2011 10:09 | Sparekassen Lolland 6,95 (-0,71%)

Sparekassen Lolland har besluttet at gennemføre sin planlagte kapitalforhøjelse til trods for, at kun 63,4 pct. af de udbudte aktier blev solgt ved den netop overståede emission. Administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen erklærer sig tilfreds med resultatet, markedsforholdene taget i betragtning.

- Det er nok ikke den periode, vores sektor har haft den største medvind. Da vi planlagde emissionen i starten af januar, så verden helt anderledes ud, siger Lynge Thang Jørgensen.

Direktøren tænker først og fremmest på Amagerbankens krak og den græske gældskrise som faktorer, der har vanskeliggjort emissionen.

- Det er klart, at skulle vi starte salget i dag, efter Fjordbank Mors, havde det nok været lidt mere bøvlet, tilføjer han.

Pengene fra Sparekassen Lollands emission skulle ifølge prospektet bruges til at reducere behovet for ekstern funding ved indfrielse af de resterende obligationer udstedt under den individuelle statsgaranti senest i 2013, afvikling af det statslige kapitalindskud af hybrid kernekapital samt indfrielse af ansvarlig lånekapital i 2015 og 2018, skriver sparekassen.

Men Lynge Thang Jørgensen er ikke bekymret over bankens mulighed for at gøre det, selvom emissionen kun indbragte et bruttoprovenu på 139,2 mio. kr. og ikke de 220 mio.kr., banken oprindelig gik efter.

- Vi står ikke og akut skal indfri hverken de ansvarlige lån eller den hybride kernekapital. Ved købet af Eik har vi fået løst vores fremadrettede fundingproblem, fordi vi har fået et indlånsoverskud på 1,8 mia. kr. Det betyder, at vi kan frigøre os fra de obligationer, der er udstedt med individuel statsgaranti, og det er vi i fuld gang med, oplyser direktøren.

Bankens kapitalgrundlag styrkes med omkring 125 mio. kr. efter emissionen, og direktøren forsikrer, at den løbende indtjening i banken vil kunne indfri de lån, der forfalder til betaling de kommende år.

Heller ikke Basel-komitéens kommende krav om, at bankerne skal have en kernekapital svarende til 7 pct. af de risikovægtede aktiver volder problemer for sparekassen, oplyser Lynge Thang Jørgensen og tilføjer, at banken også kunne leve op til det krav før kapitalforhøjelsen.

Sparekassen Lolland købte dele af den krakkede færøske bank Eik i slutningen af 2010, og nogle måneder forinden havde sparekassen gennemført en fusion med datterselskabet Finansbanken. Men nu er der heller ikke flere store planer i støbeskeen på Lolland, bedyrer Lynge Thang Jørgensen.

- Nu tror jeg, at vi holder os i ro, siger direktøren.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sparekassen Lolland

PRIS 6,95
ÆNDRING -0,05 (-0,71%)
ÅBEN 7,00
SIDSTE LUK 7,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER