Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Vestas trykket i positivt marked

30-06-11 kl. 30/6 2011 11:16 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%) | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | SimCorp 391,00 (+0,21%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

De danske aktier klarer sig godt, og C20-indekset ligger 0,8 pct. højere i 427,12, hvor Vestas og Pandora er blandt de få i C20-regi med kursfald. Danske Bank stiger, og FLSmidth fortsætter sin fremgang efter endnu en ordreannoncering. Markedet afventer fortsat de græske bestræbelser på at undgå en statsbankerot.

Vestas har vekslet fremgang til kursfald og ligger over middag 1,2 pct. lavere i kurs 116,9. Rivalen Siemens Wind Power har vundet en gigantisk ordre på det svenske vindmøllemarked for næsen af Vestas. Siemens har sikret sig en stor rammeaftale om levering af 253 møller med en samlet kapacitet på 580 megawatt til onshore projekter udviklet af Statkraft SCA Vind, som er et datterselskab af Statkraft og Svenska Cellulosa. Vestas har tidligere udtrykt sig i positive vendinger omkring muligheden for at sikre sig ordrerne fra de to aktører.

Danske Bank har udbygget sin fremgang og ligger 2,6 pct. højere i kurs 94,2, mens Nordea stiger 0,8 pct. til kurs 54,50 kr. Den generelle positive stemning understøtter bankaktierne.

A.P. Møller - Mærsk stiger 1,2 pct. til kurs 43.800. Rederiet vil tiltrække sig noget opmærksomhed torsdag, idet rederiet bliver beskyldt for at deltage i en stribe kartellignende samarbejder, der går under navnet linjekonferencer. Det skriver dagbladet Børsen. Det er European Shippers Council (ESC), der beskylder Maersk Line for at medvirke til at lægge hindringer i vejen for den frie konkurrence på markedet for containertransport.

FLSmidth steg onsdag 5,3 pct. og fortsætter torsdag med en fremgang på 3,3 pct. til kurs 437. FLSmidth har indgået en aftale om leverance af udstyr til en kobbermine i Latinamerika. Selskabet betegner ordren som betydelig, men offentliggør ikke en værdi. Ordren vil bidrage positivt i selskabets indtjening indtil 2013, skriver selskabet. Onsdag kunne FLSmidth annoncere to ordrer til henholdsvis Zambia og Marokko.

Pandora falder 2,0 pct. til kurs 158,9. Danske Markets sænker sit kursmål på Pandora-aktien til 150 kr. fra 180 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg. Analytiker Kenneth Leiling fastholder sin salgsanbefaling af smykkeaktien.

Simcorp oplyser, at en stor tysk fondsforvalter har udvidet sin licensaftale vedrørende Simcorp Dimension. Simcorp-aktien stiger 2,0 pct. til kurs 1011.

Neurosearch falder 3,5 pct. til 44,4 kr. Selskabet er i løbende og tæt dialog med en lang række opinionsdannere og eksperter for at sikre et optimalt design af et nyt fase III-program.

- I den forbindelse arrangerer Neurosearch et ekspertseminar i løbet af tredje kvartal 2011 med det formål at fastlægge de endelige detaljer i programmet, hvorefter vi forventer at kunne offentliggøre det, skriver Neurosearch.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER