Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

H+H: Tysk konkurrent vil fortsat tvangsgiftes

01-07-11 kl. 1/7 2011 14:18 | H & H International 127,00 (-2,31%)

Tyske Xella har på ingen måde opgivet at overtage den danske porebetonproducent H+H. Det fastslår Xella i en pressemeddelelse, efter at selskabet har trukket sin fusionsanmodning til de europæiske konkurrencemyndigheder tilbage.

- Tilbagetrækningen af denne ansøgning betyder ikke en ende på proceduren eller en opgivelse af fusionsprojektet, skriver Xella.

Selskabets direktør, Jan Buck-Emden, forklarer i meddelelsen, at Xella vil genindsende ansøgningen til EU, når visse spørgsmål omkring definitionen af markedet og konkurrenceforholdene er afklaret.

Tilbage i oktober 2010 viste Xella interesse for at byde 67,5 kr. per aktie i H+H, men det blev dengang afvist af H+H's bestyrelse. På trods af afvisningen skrev Xella medio januar 2011 på sin hjemmeside, at selskabet fortsat overvejede at fremsætte et købstilbud på det danske selskab - hvilket fik bestyrelsen for H+H op i det røde felt.

Uden H+H's vidende anmeldte Xella fusionen til de tyske og europæiske konkurrencemyndigheder, angiveligt fordi man ville undgå, at konkurrencemyndighederne vender tommelfingeren ned, efter et opkøb er gennemført, som det skete for GN, da selskabet solgte sin høreapparatforretning.

Jan Buck-Emden skriver i meddelelsen fra Xella, at selskabet vil overveje sit bud på H+H, når konkurrencemyndighedernes holdning er afklaret.

H+H International handles fredag næsten 11 pct. lavere i kurs 54,0 på fondsbørsen i København.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - H & H International

PRIS 127,00
ÆNDRING -3,00 (-2,31%)
ÅBEN 129,00
SIDSTE LUK 130,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER