Bella Center: Aktieposter på konkursudsalg - avis
05-07-11 kl. 5/7 2011 05:45 | Fjordbank Mors A/S 13,00 (0,00%)
Flere store aktieposter i Bella Center er blevet sat til salg efter konkurser i blandt andet Fjordbank Mors og investeringsselskabet Fagbyg. Det betyder nu, at mere end halvdelen af aktierne kan skifte ejer. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.
Det forventes, at det store udsalg af aktier kan tiltrække for eksempel kapitalfonde, der dermed kan sætte sig på aktiemajoriteten i Bella Center.
- En kapitalfond kan være en mulig køber, men det afhænger af prisen, og det potentiale, der reelt er for Bella Center, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for brancheforeningen Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening, til Børsen.
Fjordbank Mors ejer 14,1 pct. af aktierne i Bella Center, mens investeringsselskabet Fagbyg, der blev erklæret konkurs mandag, sidder på 21 pct. af aktierne, og investeringsselskabet Rudersdal, der gik konkurs sidste år, havde en aktiepost på 17 pct., der siden er blevet overtaget af Nykredit og Alm. Brand. Derudover ventes, der at komme flere aktier i spil, efter Bella Centers største aktionær Proark, der sidder på 45,1 pct. af aktierne, er blevet hårdt presset økonomisk og har lidt store tab de sidste tre år.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar