Chavez behandles for kræft i Brasilien
15-07-11 kl. 15/7 2011 05:37 | Santa Fe Group 76,50 (-1,29%)
Venezuelas præsident, Hugo Chavez, skal til Brasilien for at blive behandlet for kræft, efter at han er blevet opereret i Cuba, oplyser en brasiliansk regeringskilde til nyhedsbureauet Reuters.
Chavez skal behandles på Sirio-Libanes hospitalet, der er et af de bedste hospitaler i Sydamerika og kendt for sin kræftbehandling. Det er endnu ikke afgjort, hvornår han ankommer.
Venezuela har ikke umiddelbart bekræftet, at Chavez skal behandles i Brasilien. Adspurgt svarer en kilde i regeringen: "Det ved jeg ikke".
Læger i Cuba opererede Chavez to gange i juni. I første omgang forlød det, at de havde fjernet en byld, men for nylig blev det bekræftet, at de havde fjernet en ondartet svulst.
Meddelelsen om, at præsidenten har kræft chokerede Venezuela og vendte op og ned på politikken i landet med 29 millioner indbyggere.
Chavez har domineret venezuelansk politik i 12 år, men det er nu uvist om han vil være i stand til at stille op til genvalg næste år.
/ritzau/Reuters
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar