Aktier kl. 12.48: Vestas løftes en smule efter ordre
15-07-11 kl. 15/7 2011 11:00 | PARKEN Sport & Entertainment 73,00 (0,00%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Rovsing 0,18 (-2,22%)
Vestas har vendt morgenens minus til et mindre plus efter en brasiliansk ordre på 90 MW. Pandora fortsætter de seneste dages positive trend, mens DSV er bundprop i C20-indekset, der fredag over middag ligger 0,2 pct. lavere i 429,57. De tre store europæiske indeks taber 0,1-0,5 pct.
Vestas ligger 0,4 pct. lavere i kurs 129,3. Danske Vestas har sikret sig en ordre på 90 MW til Brasilien i Bahia regionen til et konsortium etableret af Brennand Energia og Companhia Hidro Elétrica do São Francisco. Der er tale om 10 V90-3.0 MW møller og 30 V100 2.0 MW møller, der skal leveres til i alt tre projekter i første halvår 2012.
DZ Bank sænker sit kursmål på Vestas-aktien til 170 kr. fra 250 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".
Pandora fortsætter de seneste dages fremgang med en stigning på 2,6 pct. til kurs 159,5, mens transportselskabet DSV fortsætter torsdagens negative tendens med et fald på 1,6 pct. til kurs 120,4.
TDC stiger 0,2 pct. til kurs 47,3. Finanshuset Barclay's indleder dækning af TDC-aktien med den neutrale anbefaling "equalweight". Kursmålet sættes til 52,5.
Danske Bank ligger 0,6 pct. højere i kurs 97,3. Selvom Realkredit Danmark, som er ejet af Danske Bank, har meldt ud, at Moody's er fyret som kreditvurderingsbureau for selskabets realkreditobligationer, har Moody's alligevel sat obligationer udstedt fra Realkredit Danmarks kapitalcenter S under overvågning for mulig nedjustering - som regel et temmelig sikkert tegn på, at en lavere rating er på vej.
A.P. Møller - Mærsk falder 0,7 pct. til kurs 41.720. Det amerikanske militærs Sealift Command (MSC) vil chartre en isklasse produkttanker fra Maersk Line. Aftalen løber i et år og er 15,4 mio. dollar værd. Det skriver Tankeroperator.com. Aftalen indeholder tre 12-måneders optioner og en 11-måneds option, som kan bringe aftalens værdi op på 71,5 mio. dollar, hvis de udnyttes.
Parken løftes 1,0 pct. til kurs 102. Det bliver til et besøg i enten Irland eller Estland, når FC København skal på sin første opgave i forsøget på at nå endnu en tur i Champions Leagues gruppespil.
Teknologivirksomheden Rovsing har sikret finansiering til regnskabsåret 2011/12. Rovsing skriver, at bankforbindelsen har givet tilsagn om udvidelse af selskabets samlede finansiering til udsving i debitorer og fortsat udvikling af nye produkter. Rovsing er ikke handlet fredag.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar