Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordea/Nykredit: Anbefaling op til "køb" - mål 62-64 kr.

20-07-11 kl. 20/7 2011 08:07 | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)

Tirsdagens kvartalsregnskab fra Nordea har gjort Nykredit så lune på den store nordiske bank, at analytikerne onsdag udsender en dobbelt opgradering af aktien.

Nykredit hæver anbefalingen på Nordea til "køb", hvor den før hed "akkumulér", og kursmålet over seks til ni måneder løftes samtidig til 62-64 kr. mod før 57-59 kr.

Det er især Nordeas udmeldinger om at få bedre styr på udgifterne, der gør Nykredits analytiker, Mads Thinggaard, positivt stemte over for aktien.

- I forbindelse med regnskabet melder Nordea ud, at banken vil begrænse stigningen i omkostningerne i 2011 samt holde dem flade i en længere periode efter 2011. Den nye omkostningsguidance driver en stigning i vores estimater for resultaterne i 2012 og 2013, skriver Mads Thinggaard i en analyse.

Samtidig er der godt nyt at hente på nedskrivningssiden. I kvartalsregnskabet for andet kvartal af 2011 nåede udlånstabene ned på det laveste niveau siden 2008.

Alt i alt giver det optimisme omkring Nordeas ambition om en egenkapitalforretning på 15 pct., skriver Nykredit.

- Efter vores estimatændringer ser vi en egenkapitalforrentning omkring 13 pct. i 2012 og 2013, hvilket indikerer at aktien pt. er for billig, selv når man korrigerer for et overhang af statsejede aktier på små 14 pct., lyder analysen.

Nordea-aktien handles onsdag ved titiden i 54,50 kr., en stigning på 0,7 pct. i forhold til tirsdag, hvor kvartalsregnskabet fik aktien til at stige 7,4 pct.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordea Bank

PRIS 77,10
ÆNDRING +0,05 (+0,06%)
ÅBEN 77,15
SIDSTE LUK 77,05
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser
-

RELATEREDE NYHEDER