Møns Bank/CEO: Har ingen penge i klemme hos hotelkonge (GENT)
27-07-11 kl. 27/7 2011 05:05 | Møns Bank 196,50 (-0,51%)
Møns Bank stiller sig helt uforstående overfor tirsdagens historie om bankens eksponering mod den konkurstruede hotelejer Henrik Schimming.
Derfor ønsker administrerende direktør Flemming Jensen at mane alle spekulationer i jorden.
- I forbindelse med omtalen af Henrik Schimmings mulige konkurs er det for Møns Bank klart tilkendegivet, at banken ikke har tabt, og ikke vil tabe, penge på bankens tidligere engagement med kunden, siger Flemming Jensen til Ritzau Finans.
Jyllands-Posten skrev tirsdag, at Henrik Schimming står over for et krav på 15 mio. kr. Skat, der kan lede til konkurs. Avisen nævnte Max Bank og Møns Bank som banker, der vil tabe penge på et sådant resultat.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar