North Media: Leverer stor resultatfremgang
03-08-11 kl. 3/8 2011 06:33 | North Media 38,80 (+3,47%)
North Media, det tidligere Søndagsavisen, kan for første halvår præsentere markedet for en solid fremgang på både omsætning, indtjening og forventninger til hele året.
Omsætning er øget med 7 pct. til 594,3 mio. kr. mod 556 mio. kr. i samme periode sidste år. Driftsresultatet, EBITDA, er endt på 97,2 mio. kr. fra 75,9 mio. kr. Resultatet før renter og skat, EBIT, er øget med 30,6 pct. til 80,8 mio. kr. fra 50,2 mio. kr. i samme periode 2010.
Før skat er resultat øget markant til 76,7 mio. kr. fra 28,7 mio. kr. i første halvår 2010. Første halvår 2010 var dog svækket af en engangsomkostning på særlige poster på 28 mio. kr.
Resultatet af de fortsættende aktiviteter er endt på 57,3 mio. kr. mod 21,3 mio. kr. Nettoresultatet er noteret til voldsomme 239 mio. kr., mere end ti gange større end i samme periode 2010. Posten er dog løftet markant af et salg af virksomhed på 182,6 mio. kr.
- Der forventes kun en begrænset omsætningsvækst for 2. halvår 2011 i forhold til omsætningen i 2. halvår 2010, idet nysalget for specielt distributionsforretningen ikke forventes at bidrage til at løfte omsætningen på samme måde, som tilfældet har været i første halvår 2011, skriver North Media.
North Media justerer den nedre del af forventningsintervallet for indtjeningen i år lidt op. Koncernen venter nu et driftsoverskud på 130-150 mio. kr. mod tidligere 120-150 mio. kr.
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 594,3 556,0 1138,7
--------------------------------------------------------------
EBIT 80,8 50,2 110,2
--------------------------------------------------------------
Nettores 239,0 20,1 85,8
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 Q2
--------------------------------------------------------------
Omsætning 1175-1225 1175-1225 1175-1225
EBIT før særposter 120-150 120-150 130-150
EBIT-margin (%) Ca. 11 ca. 11
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar