Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Højrød morgen vekslet til blegrød

03-08-11 kl. 3/8 2011 10:47 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | North Media 38,80 (+3,47%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Ringkjøbing Landbobank 320,00 (+0,31%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

En blodrød morgen blev vendt til mindre rød som formiddagen blev til middag onsdag. Indgriben fra den schweiziske nationalbank fik investorernes risikoappetit til at stige lidt. Banken sænkede renten på en måde og øgede likviditetstildelingen. Underliggende er markedet dog fortsat nervøst og påvirket af situation i verdens største økonomi og i Sydeuropa.

Det toneangivende danske aktieindeks, C20, ligger onsdag middag i 404,47 med et fald på 0,45 pct., efter at have været under niveau 400 før første gang siden august 2010 i morgenens handel. Det er dog ottende dag i træk med fald. På de otte dage er indekset faldet med omkring 8 pct.

Pandora falder yderligere en smule efter styrtdykket tirsdag. Aktien ligger 1,4 pct. lavere i 50,4 efter et fald på 65 pct. tirsdag. Onsdag vælter det ind med nedjusteringer fra diverse finanshuse. Danske Markets er dog gået mod strømmen og har opjusteret til "køb", men halveret kursmålet til 75 kr.

Pandora fremlagde tirsdag overraskende et elendigt regnskab med en kraftig nedjustering.

De konjunkturfølsomme aktier var blandt de hårdest ramte tirsdag, men de har rettet sig onsdag.

A.P. Møller-Mærsk åbnede med et fald et fald på 0,5 pct. i 38.700, men lå ved middagstid 2,2 pct. højere i 39.800. Kursmålet blev sænket hos Morgan Stanley fra 65.000 til 58.000, mens Citi Group har nedjusteret konkurrenten NOL til "sælg" på lave fragtrater.

På konjunkturfronten ligger også DSV højere. Aktien stiger 3,1 pct. til 115,90. Flsmidth stiger onsdag middag 1,4 pct. til 380,9. NKT ligger lige omkring nul i 301,90.

Trods usikkerheden kan kongen af defensive aktier ikke holde dampen oppe, og Novo Nordisk må ned med 1,7 pct. til 616 kr. Aktien er regnskabsaktuel torsdag.

Det samme er TDC, der stiger 0,2 pct. til 46,65.

Vestas stiger 0,8 pct. til 107 kr. Suzlons formand og direktør Tulsi Tanti vurderer, at den indiske vindmølleproducent vil klare sig bedre end markedet og tage markedsandele.

- Industrien kommer til at vækste omkring 15 pct., og vores ordrebog vil vokse med mere end 15 pct. på globalt plan. Hvis vi vokser hurtigere end markedet, tilføjer vi omkring 2 pct. i markedsandel, spår formanden i et interview med Reuters.

North Media er kommet med regnskab onsdag før børstid, og det viste fremgang på omsætning og resultat. Forventningerne blev opjusteret marginalt. Aktien lukkede tirsdag i 34 kr. - 2,9 pct. lavere. Onsdag middag stiger aktien 3,8 pct. til 35,30.

Ringkjøbing Landbobank kom ud af første halvår dårligere end i samme periode året før og justerede forventningsintervallet lidt op. Aktien stiger onsdag middag og koster 635 kr. - 1,6 pct. mere end tirsdag.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER