Danmark: Industriselskaber øjner billige handler - avis
04-08-11 kl. 4/8 2011 05:19 | Brdr. Hartmann 345,50 (-0,43%) | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | H & H International 127,00 (-2,31%)
Kapitalfonde må se sig trumfet i opkøbsjagten. Store industriselskaber med stærk balance scanner kurslisterne for billige opkøbskandidater. Brdr. Hartmann, NKT, Topdanmark og H+H International er blot nogle få potentielle opkøbsemner.
Det skriver Børsen torsdag.
Modsat kapitalfondene kan industriselskaber sikre synergier ved sammenlægning med eksisterende aktiviteter. Senest løb eksempelvis Airbus af med sejren i kampen om Satair, som kapitalfondene også havde i kikkerten.
- Det er de industrielle synergier, der driver markedet i øjeblikket. Det er de industrielle spillere, der står bedst, de har nedbragt megen gæld over de seneste år og sidder nu med lave kapitalomkostninger, udtaler Søren Milner, partner i Quintus Corporate Finance.
Og der er angiveligt god interesse for virksomhedshandler. Konkret bekræfter eksempelvis Danske Bank, at man arbejder med flere opkøbsinteresserede kunder.
- Der er mange industriselskaber med en stærk balance, der nu revurderer deres strategiske position og i den forbindelse er på udkig efter opkøbsmuligheder. Vi arbejder med flere selskaber, der nu kigger på børsnoterede, men også privatejede selskaber, udtaler Anders Bønding, direktør for corporate finance i Danske Bank.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar