Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Djurslands Banks overskud skrumper til en fjerdedel

12-08-11 kl. 12/8 2011 11:47 | Djurslands Bank 253,50 (+0,20%)

Djurslands Bank kom ud af første halvår med et encifret millionoverskud og en resultatnedgang på omkring 75 pct. efter store udgifter til dækning af halvårets bankkonkurser.

Overskuddet før skat faldt til 8,0 mio. kr., men havde været omkring tre gange større uden bankkonkurserne.

- Resultatet af årets første halvår har i væsentligt grad været påvirket af konkurserne i Amagerbanken og Fjordbank Mors. Bankens forventede andel af Indskydergarantifondens tab er beregnet til 16,2 mio. kr., som er udgiftsført i halvårsregnskabet, skriver Djurslands Bank.

Bankens ledelse fremhæver en positiv udvikling i indlånet. Det gennemsnitlige indlån var 140 mio. kr. større i første halvår end i samme periode sidste år, mens det gennemsnitlige udlån var 36 mio. kr. større. Ultimo halvåret var indlånet dog faldet til 3548 mio. kr. fra 3596 mio. kr. ved udgangen af første halvår 2010, og udlånet var steget til 4035 mio. kr. fra 3945 mio. kr.

- Den meget tilfredsstillende balance mellem bankens indlån og udlån medfører en markant likviditetsmæssig overdækning på 1300 mio. kroner i forhold til lovgivningens krav herom, skriver banken.

Tab og hensættelsesposten viste et fald til 11,9 mio. kr. fra 17,4 mio. kr. i samme periode af 2010. Hovedparten af nedskrivningerne er foretaget på landbrugs- og øvrige erhvervsengagementer.

For 2011 fastholder Djurslands Bank sine forventninger om et resultat før skat, kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 60-75 mio. kr.

Tal for regnskabet for H1 2011 fra Djurslands Bank:

Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010

==============================================================

Netto renter/gebyrer 126,1 128,2 254,4

--------------------------------------------------------------

Kursreguleringer -1,7 19,8 24,3

--------------------------------------------------------------

Nedskrivninger 11,9 17,4 39,3

--------------------------------------------------------------

Resultat før skat 8,0 32,7 49

Nettoresultat 5,9 24,8 36,8

--------------------------------------------------------------

Solvensprocent 16,2 15,8 15,7

--------------------------------------------------------------

==============================================================

Forventninger 2010: FY 2010 H1 2011

--------------------------------------------------------------

Resultat f nedskr/skat/kursreg 60-75 mio. 60-75 mio.

--------------------------------------------------------------

==============================================================

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Djurslands Bank

PRIS 253,50
ÆNDRING +0,50 (+0,20%)
ÅBEN 253,00
SIDSTE LUK 253,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER