Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DFDS/CEO: Vi er lykkedes med andet kvartal

18-08-11 kl. 18/8 2011 07:52 | DFDS 372,30 (+0,49%)

DFDS' regnskab for andet kvartal viser fremgang over stort set hele linjen. Det meste er lykkedes for DFDS i andet kvartal, og regnskabet afspejler også effekten af en vellykket integration af Norfolkline. Det fortæller DFDS' topchef Niels Smedegaard til Ritzau Finans.

- Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet i andet kvartal. Vi har det sidste kvartal set effekten af opkøbet af Norfolkline og vi er lykkedes med de integrationstiltag vi har foretaget. Det er sket hurtigere end vi havde forventet, og det er positivt, siger Niels Smedegaard.

Selskabet har også set en flot vækst på sine baltiske områder på over 13 pct., der er med til at hæve niveauet både på toplinjen og bundlinjen.

- Derudover har vi formået at vende vores transport og logistikaktiviteter, der ikke udviklede sig tilfredsstillende sidste år. Det begynder de at gøre i år, siger topchefen.

- Det er lykkedes DFDS at få hævet priserne, og vi er kommet igennem med det det fleste steder. Det er også med til at hæve vores resultat. Og selvom vi har oplevet en meget stor stigning i udgifterne, så har vi formået at imødegå det med besparelser i selskabet eller ved at vælte det over på kunderne. Det er vi rigtig godt tilfredse med, fastslår Niels Smedegaard.

Generelt forventer DFDS et sidelæns marked. Hele den økonomiske situation og krise gør, at rederiet endnu ikke tror på voldsomme vækstscenarier. Niels Smedegaard afviser dog ikke fremtidige opkøb.

- Da vi nu er så langt med integrationen af Norfolkline, og det er gået så godt, så er det klart, at vi begynder at kigge på andre selskaber. Her i slutningen af juli måned har vi lagt et bud på SeaFrance. Dermed kan du se, at vi er klar til at vokse yderligere, når de rigtige muligheder opstår, siger topchefen.

Det er dog stadig alt for tidligt at konkludere, om DFDS får SeaFrance under sine vinger. Men kommer det rigtige tilbud under de rigtige betingelser, så er rederiet klar, tilføjer Niels Smedegaard.

Tine Heinricy +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DFDS

PRIS 372,30
ÆNDRING +1,80 (+0,49%)
ÅBEN 372,00
SIDSTE LUK 370,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER