ØK's Santa Fe-gruppen i fremgang
18-08-11 kl. 18/8 2011 08:45 | Santa Fe Group 76,50 (-1,29%)
ØK's flytteforretning Moving & Relocation Services, der nu hedder Santa Fe-Gruppen, nåede i første halvår 2011 en omsætning på 631 mio. kr. mod 283 mio. kr. i samme periode sidste år. Driftsoverskuddet, EBIT, steg til 37 mio. kr. fra 17 mio. kr.
Overskudsgraden blev dermed på 5,9 pct. Her havde selskabet sidste år en margin på 6,0 pct.
- Integrationen af WridgWays og Santa Fe er godt i gang. De vigtigste fokusområder for integrationen har været koordinering af fremtidig branding, salg- og markedsføringsinitiativer samt planlægning af den optimale udnyttelse af styrken i de sammenlagte forretninger. Den fremtidige brandingstrategi er på plads og er ved at blive implementeret, skriver ØK og fortsætter:
- Planlægningen af salgs- og markedsføringsinitiativer er gennemført og vil blive implementeret løbende i 2011, og der er allerede opnået positive resultater. Et stigende antal Santa Fe-kunder placerer nu deres australske forretning hos WridgWays og vice versa.
ØK opjusterer forventningerne til Moving & Relocation Services, Santa Fe-Gruppen, for hele 2011 og ser nu en omsætning på 1,7 mia. kr. inklusiv Interdean. Overskudsgraden, EBITDA-marginen, nedjusteres en smule til 9,5 pct. mod tidligere omkring 10 pct.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar