Diba Bank redder overskud ved forsikringssalg
18-08-11 kl. 18/8 2011 13:58 | DiBa Bank 145,00 (0,00%)
Diba Bank oplever en fin fremgang i sin underliggende bankforretning til trods for, at banken må sænke sine forventninger til hele 2011. Det oplyser bankens ledelse oven på et halvårsregnskab, hvor bundlinjen ellers kun kommer på den positive side af nul takket være frasalg af et forretningspområde.
- Vi kan godt mærke, at tingene ikke går så stærkt i øjeblikket, men vi har alligevel været i stand til at præstere en basisindtjening, der er lidt bedre, end de forventninger, vi havde ved årets start", udtaler administrerende direktør Petter Blondeau i en pressemeddelelse, der ledsager bankens regnskab for andet kvartal.
Når banken alligevel sænker sine forventninger til basisresultatet til 40-50 mio. kr. fra tidligere 50-60 mio. kr. skyldes det, at banken har solgt Diba Forsikring. Det har indbragt banken 87 mio. kr., som er blevet bogført i første halvår. Men det betyder så, at indtægterne herfra ikke længere indgår i basisindtjeningen.
Med salget af forsikringsselskabet redder Diba sig et pænt overskud på 63 mio. kr. i første halvår mod bare 5 mio. kr. i samme periode året før. Havde det ikke været for den handel, havde resultatet været et noget andet. Den primære drift giver nemlig et underskud på knap 30 mio. kr.
Diba Bank: Tabel for H1-regnskab
Tal for regnskabet for første halvår 2011 fra Diba Bank:
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Netto renter 91 101 207 Netto gebyrer 38 54 101
Kursreguleringer -23 9 6
Driftsomkostninger 121 142 256
Nedskrivninger 17 24 127
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 61 6 -57
Nettoresultat 63 5 -41
--------------------------------------------------------------
Balancesum 5616 7906 7161
Egenkapital 550 539 487
==============================================================
Forventninger 2010: FY 2010 Q1 2011 H1 2011
--------------------------------------------------------------
Samlet årsresultat 'positivt' - -
Basisresultat 50-60 50-60 40-50
==============================================================#
Redaktion +45 33 30 03 35
Ritzau Finans
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar