Victor: Lille nedjustering efter salg af ejendomme
18-08-11 kl. 18/8 2011 14:12 | Victor International 0,00 (0,00%)
Det lille ejendomsselskab Victor international var lidt for optimistiske, da selskabet efter førte kvartal satte tal på forventningerne til hele året.
For selv om driften af selskabets ejendomme er forløbet som forventet, må Victor nedjustere forventningerne til 2011 en anelse.
For hele året ventes nu et resultat, før værdireguleringer af ejendomme og før skat på ca. 75.000 euro over resultatet for 2010, hvor der tidligere var tale om 100.000 euro over 2010-niveauet.
Selskabets har solgt de resterende 11 lejligheder beliggende dels i skisportsområdet La Tania i de Franske Alper og dels ved Cote d'Azur. Salgsprisen er 1,6 mio. euro, hvilket giver et mindre tab. Alligevel har samtlige lejligheder givet et tilfredsstillende resultat i årenes løb, noteres det.
Victor har nu et byggeprojekt i Normandiet som fortsat i projekteringsfasen. Der ventes ingen indtægter fra projektet i indeværende år.
Nettoresultat halvåret lyder på 397.000 euro, hvilket er 227.000 euro mere end sidste år. Resultatet er påvirket af indtægtsførsel af udskudt skat på 300.000 euro.
For hele 2011 venter Victor nu et resultat før værdireguleringer og skat på 100.000 euro over resultatet for 2010, men 2 mio. euro under på bundlinjen, da der for 2010 blev indtægtsført skat for 2,6 mio. euro.
Tal for regnskabet for første halvår 2011 fra Victor:
#
Tusind euro H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Nettoomsætning 2086 484 968
Res af primær drift 228 337 489
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 225 300 442
Nettoresultat 397 170 2610
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q2 2011
--------------------------------------------------------------
Res f skat/værdireg:'Godt 0,1 mio euro over 2010' 75.000 euro
==============================================================
#
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Victor International



