Danionics: Fortsætter kampen i første kvartal
19-08-11 kl. 19/8 2011 08:53 | Danionics 0,60 (-1,64%)
Danionics holder fortsat næsen oven vande i første halvår, hvor underskuddet var mindre end i samme periode sidste år.
Batterieventyret fortsætter, men må endnu en gang skrive sig for en nedskrivning af sin værdi.
Danionics omsatte i første halvår for 0,7 mio. kr. mod 0,1 mio. kr. i samme periode 2010, mens resultatet før skat endte på minus 1,8 mio. kr. mod minus 6,9 mio. kr. i samme periode sidst år.
Batteri-jointventuret i Kina fortsætter, og der meldes om kunder til en serie af større batterier. Det er dog en usikker verden, da Danionics først skal vælges som leverandør til et produkt, og så skal produktet blive en kommerciel succes.
Antallet af afskibede batterier i andet kvartal udgjorde i april 69.646, i maj 90.276 og i juni 101.057, og i juli blev der leveret 232.881. Der er modtaget ordrer på 377.359 styk til levering i august og indtil videre 301.306 i september.
- Der er stadig et stykke vej, før der kan opnås et nulresultat. Det er fortsat Goldpeak Group, som finansierer aktiviteterne, og en turnaround kan kun opnås, hvis flere kunder køber store batterier. Danionics' samarbejdspartnere er moderat optimistiske, ikke mindst fordi der er langt færre fabrikker, som er i stand til at fremstille store batterier end tilfældet er i segmentet for små batterier, skriver Danionics.
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 0,7 0,1 0,3
-------------------------------------------------------------
EBIT -1,5 -1,7 -4,6
Nedskriv. joint venture -0,3 -5,3 -5,6
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat -1,8 -6,9 -10,2
Nettoresultat -1,5 -6,9 -10,2
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011 H1 2011
--------------------------------------------------------------
Resultat efter renter -3 -3 -3
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar