DFDS tilfredse med atypisk kasinospil - netmedie
22-08-11 kl. 22/8 2011 06:07 | DFDS 372,30 (+0,49%)
DFDS skabte i juli balance i økonomien med kasinodrift. Men der satses mere ved bordene end på de enarmede, selv om entreen til spillelokalet er droppet. Det skriver takeoff.dk.
Passagerdirektør Carsten Jensen er fuld af fortrøstning, omkring det første kasino til søs i Danmark.
- Der skal en vis indkøring til, men i juli gik vi i plus minus nul, og det er tidligere end ventet. Vi har finpudset undervejs og fjernet entreen på 35 kr. Det undrer os en smule, at der spilles mere ved spillebordene end på de enarmede. Vi havde regnet med en procent fordeling på 70-30 i de enarmedes favør, siger Carsten Jensen.
Passagerdirektøren mener at en af grundene kan være, at man skal registreres med legitimation for at komme ind i lokalet. Børn har ingen adgang.
- Sådan må reglerne være, men det kan godt betyde, at man ikke bare lige "falder ind" og bruger mønter for en halvtredser, siger Carsten Jensen.
Passagerdivisionen i DFDS havde lige som de øvrige aktiviteter i rederiet fortsat fremgang i andet kvartal. Der var godt syv procent flere passagerer, og især ruten fra Amsterdam til Newcastle havde vækst.
Tine Heinricy +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar