NeuroSearch/Jyske: Mål ned til 52 kr. fra 80 kr. (NY)
22-08-11 kl. 22/8 2011 06:30 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
NeuroSearch-aktien har gennem de seneste uger oplevet store kursfald, som efter vores vurdering ikke afspejler den fundamentale værdi, men snarere kan henføres til en øget risikopræmie. Den skriver Jyske Bank i en kommentar på til regnskabet fra biotekselskabet torsdag.
- I udregningen af vores kursmål har vi valgt at allokere mere vægt på det stemningsrelaterede element i værdisætningen og mindre vægt på vores DCF valuation, skriver banken, der derfor nedjusterer kursmålet fra 80 kr. til 52 kr. Aktien lukkede fredag i 28,2 kr. Aktien faldet 35 pct. i august fra 43,60 kr. Anbefalingen er "stærkt køb".
Jyske Bank tillægger DCF-værdien, der giver et kursmål på 246 på et års sigt, en vægt på 10 pct., mens "stemningen" omkring aktien tillægges et kursmål på et års sigt på 31 og en vægt på 90 pct., fremgår det af analysen. Således når bankens analytiker Frank Hørning Andersen frem til et kursmål på 52 kr.
Jyske Bank vil have selskabets finansieringsbehov i fokus på torsdag og tror, det vil stjæle billedet fra regnskabet.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch



