Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Totalbanken: Første kvartals nedskrivninger tynger (NY)

22-08-11 kl. 22/8 2011 14:25 | Totalbanken 64,50 (-0,77%)

Totalbanken kom som ventet ud af første halvår med blodrøde tal på bundlinien.

Bankens underskud efter skat lyder på 54,5 mio. kr. og skyldes et minus på 54,8 mio. kr. i første kvartal som følge af nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, som tidligere meddelt.

Resultatet af andet kvartal blev til gengæld et overskud efter skat på 0,3 mio. kr. mod 4,5 mio. kr. sidste år.

Ses der på basisindtjeningen - før betaling til Indskydergarantifonden, kursreguleringer og nedskrivninger - har tiltagene til forbedring slået igennem i andet kvartal, hvor indtjeningen er forbedret med 2,6 mio. kr. i forhold til første kvartal. Det er blandt andet højere netto rente- og gebyrindtægter, der kan ses.

Banken har betalt Indskydergarantifonden 4,2 mio. kr. for konkurserne i Amagerbanken og Fjordbank Mors.

Kursreguleringer er positive med 2,6 mio.kr. mod 9,8 mio. kr. i første halvår 2010 på grund af kurstab på obligationer på 1,7 mio.kr. mod en gevinst på 4,7 mio. kr. sidste år.

Tab og nedskrivninger løber op i 13,1 mio. kr. i andet kvartal mod 77,5 mio. kr. i første. Dermed er halvårets nedskrivninger på hele 90,6 mio. kr. mod 23,7 mio. kr. i første halvår 2010.

Totalbanken fastholder forventningen, hvilket er muligt, da den er udtrykt før nedskrivningerne. En basisindtjening i niveauet 35-45 mio. kr. står ved magt, og bestyrelsen og direktionen udtrykker da også tilfredshed med fremgangen i basisdriften - en fremgang der ventes fastholdt i andet halvår. Det pointeres dog, at niveauet for nedskrivninger fortsat er for højt, og at der er fokus på at reducere nedskrivningsbehovet.

#

Tal for regnskabet for 1. halvår 2011 fra Totalbanken:

Mio. kr. H1 2011 H1 2010 FY 2009

==============================================================

Netto renter/gebyrer 62,8 69,3 134,1

--------------------------------------------------------------

Kursreguleringer 2,6 9,8 16,6

--------------------------------------------------------------

Nedskrivninger 90,6 23,7 44,7

--------------------------------------------------------------

Resultat før skat -72,6 6,0 12,7

Nettoresultat -54,5 4,5 9,9

--------------------------------------------------------------

Balancesum 2968 3275 3197

Egenkapital 282,9 332,5 337,3

==============================================================

Forventninger 2011: ved FY 2010 ved Q1 2011 H1 2011

--------------------------------------------------------------

Basisindtjening 45-55 35-45 35-45

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Totalbanken

PRIS 64,50
ÆNDRING -0,50 (-0,77%)
ÅBEN 65,00
SIDSTE LUK 65,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER