Nørresundby Bank fik betydeligt mindre overskud
23-08-11 kl. 23/8 2011 10:58 | Nørresundby Bank 435,00 (+0,93%)
Bestyrelsen i Nørresundby Bank var overordnet tilfreds med resultatet af bankens første halvår. Det fremgår af halvårsregnskabet for 2011, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.
Nørresundby Bank realiserede et halvårsoverskud før skat på 17,5 mio. kr. fra 48,3 mio. kr. samme periode sidste år. Resultatet er negativt påvirket med 23,7 mio. kr. til konkursramte pengeinstitutter samt negative kursreguleringer på værdipapirbeholdningen og valuta på 7,9 mio. kr.
Nettoresultatet faldt til 12,9 mio. kr. fra 39,5 mio. kr. i samme periode sidste år. I forhold til første halvår 2010 er der sket et markant fald i nedskrivningerne på 51 pct. til 23,3 mio. kr. fra 47,7 mio. kr.
Nørresundby Bank vil derudover pege på, at banken har opnået en kundetilgang på 2250 i første halvår 2011, samt at grænseværdierne i "Tilsynsdiamanten" overholdes.
Med baggrund i halvårsregnskabet samt forventningerne til andet halvår 2011 fastholder Nørresundby Bank sine forventninger om et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån med videre for hele året i niveauet 130-140 mio. kr. I forventningerne er der taget højde for at banken ikke yderligere skal give støtte til konkursramte pengeinstitutter.
Tal for regnskabet for første halvår 2011 fra Nørresundby Bank:
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Netto renter/gebyrer 204,1 207,4 419,5
Kursreguleringer - 7,9 30,2 25,2
--------------------------------------------------------------
Nedskrivning udlån 23,3 47,7 88,6
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 17,5 48,3 76,5
Nettoresultat 12,9 39,3 59,1
--------------------------------------------------------------
Balance 9580,5 10027,4 9903
Egenkapital 1254,9 1242,3 1255
Solvensprocent 15,7 15,6 15,0
--------------------------------------------------------------
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011 H1 2011
--------------------------------------------------------------
Res f kursreg/nedskr 130-140 130-140 130-140
--------------------------------------------------------------
==============================================================
Tine Heinricy +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar