Topsil: Lavere omsætning i Q2 med nedjustering til følge
25-08-11 kl. 25/8 2011 07:26 | Topsil 0,00 (0,00%)
Halvlederselskabet Topsil kom ikke ud af andet kvartal uden skrammer på næsen. Et lavt aktivitetsniveau i første halvår, store mix-forskydninger i ordrebogen for resten af året og forsinkelse af igangværende kvalifikationer af visse produkter giver anledning til en markant nedjustering.
Koncernens nettoomsætning løb op i 103,7 mio. kr. i andet kvartal mod 113,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Det svarere til en nedgang på 8,3 pct.
- De væsentligste årsager til udviklingen er tilbagegang på NTD-området og forsinkelse i produktomlægning fra CZ til CZ-EPI, lyder forklaringen.
Ved indgangen til tredje kvartal har Topsil også modtaget betydelige negative justeringer og mixomlægninger af ordrer. Ledelsen skønner, at tilbagegangen er specifik for udvalgte applikationer, industrier og kontraktkunder.
- Trods et aktivitetsniveau, der i 2011 vil være under det forventede, er det Topsils vurdering, at selskabet opretholder sin markedsposition, og at det underliggende marked inden for stærkstrømsprodukter på længere sigt fortsat følger markedets gunstige vækstprognoser, lyder det fra selskabet.
Koncernen kom ud af andet kvartal med et nettoresultat på 1,0 mio. kr. mod 13,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultatet af primær drift - EBIT - fald til en tiende-del, idet EBIT-resultatet lyder på 2,0 mio. kr. mod sidste års 20,9 mio. kr.
Topsil nedjusterer resultatforventningerne til hele året kraftigt. Koncernens venter nu en organisk vækst på -20 pct. fra før 0-5 pct. og estimatet over driftsindtjeningen (EBTIDA) lyder på 40 mio. kr. mod tidligere 100 mio. kr.
#
Mio kr Q2 2011 Q2 2010 FY 2010
==============================================================
Nettoomsætning 103,7 113,1 456,7
--------------------------------------------------------------
EBITDA 6,7 23,4 102,0
EBIT 2,0 20,9 89,0
--------------------------------------------------------------
Nettoresultat 1,1 13,3 63,0
--------------------------------------------------------------
Egenkapital 412,2 395,0 401,8
Balancesum 592,8 693,3 592,3
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011 Q2 2011
Mio kr
--------------------------------------------------------------
Nettoomsætning vækst +5 pct. 0-5 pct. -20 pct.
EBITDA Ca. 100 100 40
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar