SBS nedjusterer forventningerne efter ellers godt halvår
25-08-11 kl. 25/8 2011 13:36 | Scandinavian Brake Systems 27,70 (+0,36%)
Scandinavian Brake Systems må torsdag nedjustere sine forventninger til hele 2011 i forbindelse med regnskabet for første halvår.
Selskabet ser nu en omsætning i hele 2011 i omegnen af 1,0 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, på mellem 65 og 75 mio. kr. Koncernresultatet efter skat ventes at lande på mellem 0 og 10 mio. kr.
Tidligere ventede SBS i 2011 en omsætning på 1,0-1,1 mia. kr., et driftsresultat på 70-80 mio. kr. og et koncernresultat i ntervallet 5-15 mio. kr.
Første halvår bød ellers på stigninger i både omsætning, driftsresultat - EBIT - og nettoresultat sammenlignet med samme kvartal året før. Omsætningen gik op til 550 mio. kr. mod 506 mio. kr. i første halvår i 2010, og driftsresultatet steg til 45 mio. kr. mod tidligere 40 mio. kr.
Det gav en EBIT-margin på 8,3 pct. Og en afkastningsgrad på 10 pct. - begge forbedringer mod samme halvår i 2010.
- Fremgangen kan relateres til, at der på alle forretningsområder i SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter) var tilfredsstillende afsætningskonjunkturer, ligesom udviklingen i lighed med de foregående perioder understregede, at SBS har succes med virksomhedens forretningskoncepter, skriver selskabet.
SBS er dog fortsat presset af en negativ pengestrøm og egenkapital, men det ses dog rettet over de kommende perioder, skriver ledelsen i regnskabet.
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 550,2 506,4 969,0
EBIT 45,5 40,1 63,9
Res fortsættende f/skat 25,2 25,2 31,2
Nettores fortsættende 16,5 19,0 21,7
-------------------------------------------------------------
Balancesum 804,2 822,9 777,2
Egenkapital -83,4 -90,7 -93,4
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q2 2011
-------------------------------------------------------------
Omsætning (mia. kr) 1,0-1,1 1,0
EBIT 70-80 65-75
Resultat e skat 5-15 0-10
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Scandinavian Brake Systems



