Comendo nedjusterer trods overskud
01-09-11 kl. 1/9 2011 05:16 | Comendo 1,70 (-3,95%)
Comendo, der udbyder tjenester inden for it-sikkerhed, kom ud af første halvår af 2011 med et resultat af primær drift på minus 1,1 mio. kr. mod et minus på 10,0 mio. kr. samme periode sidste år. På bundlinjen blev der et overskud på 0,3 mio. kr. mod et underskud på 9,4 mio. kr. i første halvår af 2010.
Trods overskuddet har Comendo måttet nedjustere forventningerne til hele 2011. Nu regner selskabet med en omsætning på 130 mio. kr., hvor der før var ventet 140 mio. kr., og EBITDA ventes i nedre ende af det tidligere udmeldte spænd på 12-18 mio. kr.
Omsætningen landede for de seks måneder på 62,2 mio. kr. mod 63,7 mio. kr. i første halvår af 2010. EBITDA blev 4,6 mio. kr. og bruttofortjenesten 35,0 mio. kr.
- Vi realiserer i 1. halvår et EBITDA på 4,6 mio. kr., hvilket er 0,3 mio. kr. mere end forventet. Til trods for den betydelige ledelsesmæssige fokus, der har været på håndteringen af leverandøren bulternetworks A/S' konkurs, har vi bibeholdt vores positive forventninger til Network. Ligeledes har vi positive forventninger til Security i Danmark, mens vi har nedjusteret vores forventninger til Dubai og forretningsområdet Telecom, udtaler administrerende direktør André Smith-Nielsen i forbindelse med regnskabet.
#
Mio kr H1 2011 H1 2010
==============================================================
Omsætning 62,2 63,7
--------------------------------------------------------------
EBITDA 4,6 4,5
EBIT 1,1 -10,0
--------------------------------------------------------------
Nettoresultat 0,3 -9,4
==============================================================
Forventninger til 2011: H1 2011 H1 2010
--------------------------------------------------------------
Omsætning 130 140
EBITDA "lave ende af 12-18" 12-18
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar