Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ATP-direktør kræver forandringer i banksektoren - avis

07-09-11 kl. 7/9 2011 06:12

Landets banker skal finde en mere holdbar strategi. Det mener ATP-direktør Lars Rohde, som kræver store forandringer, hvis nogle af pensionsmilliarderne skal investeres i banksektoren. Det skriver Jyllands-Posten E&Ø.

Lars Rohde mener, at den danske bankmodel får bankerne til at tage alt for store risici i økonomiske opgangsperioder. Derfor bør sektoren reagere med nedskæringer i omkostningerne, højere renter samt fusioner, hvor det er nødvendigt.

- Bankerne var i mange år bedre end alt andet at investere i. Det er det forbandede ved bankers forretningsmodel. Når det går godt, går det rigtig godt. Men når det går skidt, går det rigtig skidt. Nu har vi haft en periode, hvor det bare er blevet dårligere og dårligere. Noget tyder på, at bankernes forretningsmodel er en solskinsmodel. Man kunne ønske sig en forretningsmodel, som er mere duelig i alt slags vejr, siger Lars Rohde til Jyllands-Posten.

Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, tager positivt imod ATP-chefens reprimande til bankbranchen.

- Vi skal have fokus på at servicere egenkapitalen, så vi fremadrettet kan tiltrække kapital fra investorernes side. Det er et vigtigt signal til omverdenen om, at vi er fokuseret på at levere et ordentligt afkast til ATP og andre investorer, siger Jørgen Horwitz til Jyllands-Posten.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar