Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rød flyskat kan koste milliarder - avis

08-09-11 kl. 8/9 2011 05:06 | Københavns Lufthavne 5.680 (+0,35%) | Cimber Sterling Group 0,99 (0,00%)

S-SFs plan om at hente 700 mio. kr. ved at indføre en miljøafgift på 75 kr. på alle flybilletter kan ende med at blive en dyr forretning i form af tabte indtægter for lufthavne, flyselskaber og turistbranchen, skriver Berlingske.

Det vurderer flere eksperter på baggrund af erfaringer fra Irland og Holland, der har indført lignende flyafgifter og efterfølgende har besluttet at afskaffe dem helt eller delvist igen. Forskere fra en særlig transportøkonomisk afdeling på Amsterdam Universitet har for blandt andet den hollandske regering undersøgt konsekvenserne af flyskatter i de to lande. De vurderer, at mens afgiften indbragte ca. 900 mio. kr. for den irske stat, vurderes den at have kostet luftfarts- og turistbranchen mellem 3,2-3,6 mia. kr.

De hollandske forskere har for Berlingske analyseret S-SFs forslag, og de vurderer, at Danmark formentlig bliver hårdere ramt end Irland pga. udformningen af det danske forslag.

Konsekvenserne får en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer til at trodse partiledelsen og så tvivl om deres støtte til flyafgiften:

- Der skal komme ændringer i det her, hvis jeg skal stemme for, siger partiets fødevareordfører, Bjarne Lausten til Berlingske.

Skatteordfører Nick Hækkerup (S) afviser, at der er problemer og påpeger, at Tyskland har haft en lignende afgift, men ikke har mødt samme problemer.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Københavns Lufthavne

PRIS 5.680
ÆNDRING +20,00 (+0,35%)
ÅBEN 5.680
SIDSTE LUK 5.660
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER